Kommende arrangementer

Tirsdag den 30. januar 2018
For børn
Strikkeworkshop for børn
Hyggelig strikkeworkshop med Rinette Thorsted Jensen fra Vebbestrup. Rinette hjælper alle børn med at komme i gang, og hun sørger for både strikkepinde og garn, sjove og nemme opskrifter. Øvede strikkere er også meget velkomne til at være med og lære fra sig ud i strikkekunsten. For børn fra 8 år.

Læs mere..
Tirsdag den 6. februar 2018
Foredrag / møder
Mød familievejleder Lola Jensen
Er du forældre, så er det et must at komme til dette foredrag, hvor Lola Jensen giver en kærlig men velbegrundet opsang og gode råd til et godt familieliv. Aftenen vil blandt andet indehold emnerne: Hvordan får vi et sundt forhold til det digitale liv? Hvad kan man som forældre gøre for sine børn? Samvær og nærvær i en hverdag fyldt med digitale tilbud. Alt formidlet med humor og omtanke.

Læs mere..
Tirsdag den 13. februar 2018
For børn
Skumfiduser på biblioteket
Kom og vær med, når Visborg Husflid besøger bibliotekerne i Mariager og Hadsund i skolernes vinterferie. Visborg Husflid viser, hvordan man laver de lækreste skumfiduser. Man bestemmer selv, om skumfiduserne skal smage af jordbær, hindbær eller måske lakrids? For alle børn fra 6 år ellers iflg. med en voksen. Vi udleverer tidsbilletter på dagen, så man ikke skal vente for længe.

Læs mere..
Lørdag den 17. februar 2018
For børn
HipSomHap - sej rap-musik for børn!
Så er det på med hiphophatten og afsted til super sej børne-hiphop koncert! Kom og skrål med på ”Min Far”, ”Av” og ”Fredagsslik” når Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad spiller op til fest! Efter koncerten kan du købe plakater og få din helt egen HipSomHap-autograf. PS du må gerne ta’ mor eller far med til koncerten. Koncerten er for alle musikglade børn og unge.

Læs mere..
Tirsdag den 20. februar 2018
Andet
Lav din egen personlige kalender
Få tips og råd til at opsætte din helt egen personlige kalender. Vores bibliotekar, Anita Græsbøll Larsen, viser sine kalendere frem og fortæller, hvad der virker godt for hende. Hun giver introduktion til at tracke dine vaner, humør, månedlige og ugentlige logs, lister og m.m.. Ellers skal der bare hygges og nørdes igennem. Biblioteket stiller washi-tape, klistermærker og tuscher til rådighed.

Læs mere..
Tirsdag den 27. februar 2018
Film
KulturKaffe-Træfningen ved Hollandshus
Sæt dig godt til rette i de bløde biografsæder og lad dig rive med af dramadokumentaren om den mest berømte hændelse i Rold Skov under 2. verdenskrig. Vi starter aftenen med at servere kaffe og småkager, mens instruktør Henrik Bugge Mortensen fortæller om det store arbejde, der ligger bag filmen. Filmen varer 50. min.

Læs mere..
Fredag den 2. marts 2018
Musik
Michael Falch solo
Det er igen blevet tid for topaktuelle Michael Falch til at tage på en af sine intime, akustiske soloturnéer. Den danske rockveteran medvirker i årets udgave af seersuccesen Toppen af Poppen på TV2, og under en heftigt rockende periode med sit band udsendte han sidste år det dristige, moderne album,'Pludselig alting samtidig', der blev lovprist overalt og præmieret af Statens Kunstfond.

Læs mere..
Lørdag den 10. marts 2018
For børn
Mit navn det står med prikker...
Slip fantasien og saksen løs – og vær med i konkurrencen om at vinde et lækkert påskeæg. Biblioteket har alle materialerne, så kom og klip et gækkebrev og find et sjovt vers at skrive på. Alle deltagere er med i konkurrencen - vi trækker to vindere blandt de udstillede gækkebreve, og vinderne får direkte besked pr. telefon.

Læs mere..
Tirsdag den 10. april 2018
Foredrag / møder
KulturKaffe og Drabschefens historier.
Foredrag med tidligere drabschef Kurt Kragh hvor han fortæller om, hvad der gør nogen til mordere, og hvad motiverne er. Han vil også berette om de største mordsager han har arbejdet med i sin karriere. Det bliver en særlig aften, hvor man får et indblik i opklaringsarbejdet i udvalgte drabssager, og om den helt specielle kultur i dansk politis rejsende eliteenhed.

Læs mere..
Lørdag den 12. maj 2018
Musik
Poul Krebs - indendørs sommerkoncert
Stående koncert. Når Poul Krebs drager ud under åben himmel i sommeren 2018, bliver det med et repertoire af både de største sange og highlights fra det roste 2017-album ”Maleren og delfinerne på bugten”. Og det bliver selvfølgelig i det bedste selskab med det band han selv har kaldt sit ”Dream Team”. Bemærk: stående koncert, ingen siddepladser.

Læs mere..
Tirsdag den 18. september 2018
Underholdning
KulturKaffe: Githa Nørby, Ord og toner
Oplev en intens og intim aften i selskab med en af Danmarks dygtigste og mest folkekære skuespillere, Ghita Nørby og hendes mangeårige kunstneriske og personlige ven, guitaristen Lars Hannibal. Ghita Nørby vil blandet andet læse nogle af hendes favorit eventyr af H.C. Andersen. Dertil spiller Lars Hannibal smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire.

Læs mere..
Fredag den 5. oktober 2018
Musik
Big Fat Snake - afskedsturne
”Folkets Rock 'n' Roll band” Big Fat Snake, der i næsten 30 år har været et af Danmarks flittigst turnerende og bedst sælgende bands, drager i 2018 ud på deres sidste turne. Stående koncert, ingen siddepladser.

Læs mere..
Lørdag den 10. november 2018
Musik
SCANDINAVIAN PINK FLOYD PROJECT
Pink Floyd Project genopfører legendariske "Wish You Were Here" i sin fulde længde. Bandet præsenterer sit dugfriske bud på hvordan netop dette album skal lyde i 2018 med visuals, lysshow og kvadrofonisk lyd. Pink Floyd Project stiller med 10 musikere på scenen og et håndplukket arsenal af gamle og nye instrumenter. Bemærk. Stående koncert; ingen siddepladser

Læs mere..
Hadsund Kulturcenter   |   Kirkegade 2-4   |   9560 Hadsund   |   hagmo@mariagerfjord.dk   |   Tlf.: 97 11 46 30  |  Om HKC